I mere end 20 år har jeg haft den store glæde, at støtte mennesker til øget trivsel og
livsglæde med coaching, supervision, tankefeltterapi og som livsmentor.
Det første uddannelsesforløb jeg tilbød, var en Trivselstræner- og coachuddannelse og
den coachende leder bl.a. for Teknologisk Institut, Djøf-efteruddannelse og siden er det
blevet til mange Mentoruddannelsesforløb, Foredrag, Workshops og Temadage bl.a. for
DSA danske sundhedorganisationers A-kasse samt flere off. virksomheder, kommunale
enheder og frivillige organisationer m.v. og har endvidere gennemført flere succesfulde
gruppe-udviklingsforløb for meget udsatte mennesker.
Igennem årene har jeg støttet mange ledere, medarbejdere og private, herunder både
voksne, børn og unge der har haft store udfordringer p.g.a. f.eks.:
– stress, angst, traumatiske oplevelser og personlige kriser
Det er en stor glæde, at de fleste kunder, allerede efter den første session, fortæller at de
har oplevet et energi-løft.
Oprindeligt startede jeg min karriere indenfor den finansielle sektor, hvor jeg bl.a. var leder
i Realkredit Danmark, inden jeg skiftede spor og tog flere efteruddannelser. Jeg er bl.a.
certificeret Life-coach fra AlfaOmega Instituttet, Assertionstræner, har en MasterClass
udd. i psykologi og er certif. underviser og supervisor i Tilværelsespsykologi og har
studeret på The Option Institute i Mass. USA og har stiftet virksomheden etgodtlivNu Aps
sammen med Susanne Gram- Hanssen og skrevet bøgerne Dialog-Guide til et godt liv samt På vej
NU – mentorguide til Et godt liv
Du/I er meget velkommen til at kontakte mig – for en helt uforpligtende samtale – og det vil
glæde mig, at støtte dig/jer – til at finde vejen – til øget energi og glæde i livet.
Hjertelig hilsen
Løkke
NB! Persondataforordningen der trådte i kraft d. 25. maj 2018 følges. Jeg har ingen
journaler på mine kunder, men jeg gemmer email og telefon nr. efter aftale med den
enkelte. Dette slettes jævnligt, og det kan derfor være nødvendigt, at oplyse når du
kontakter mig igen. Bemærk venligst, at du ikke har pligt til at give mig personlige
oplysninger, på mail, når du booker tid. Jeg har og overholder altid tavshedspligt.